HJÆLP


Hvad er en zip fil?
Alle filer på denne side er pakket i det såkaldte zip format.
Det er et format, som gør det muligt at gøre den samlede størrelse
af et program mindre, hvis man f.eks. skal have det med på diskette,
eller så man hurtigere kan hente det på nettet.


Udpakning af .zip
Du skal bruge udpakningsprogrammet Winzip eller lign.
for at pakke mine spil ud, så de kan spilles.

Sådan gør du:
1. Hent og installér Winzip eller lign. program.
2. Åbn udpakningsprogrammet
3. Åbn zip filen (Sker oftest i menuen Filer>Åbn...)
4. Tryk Pak ud, og vælg et bibliotek, f.eks. C:\spil\Andespillet
5. Åbn biblioteket med stifinder
6. Læg evt. skrifttyper ind i Fonts biblioteket (se nedenunder)
7. Dobbeltklik på .exe filen


Hvordan installerer man en skrifttype?
Nogle af mine spil har tilknyttet såkaldte .ttf-filer(TrueType Fonts).
Disse filer er skrifttyper, som spillet bruger, når man spiller spillet.
Hvis spillet ikke har skrifttypen vil det se mærkeligt ud nogen steder
i spillet. Derfor skal filerne lægges ind i Windows' skrifttypebibliotek.

Sådan gør du:
1. Hent denne fil: Skrifttyper.zip
2. Pak filen ud (se ovenstående)
3. Åben mappen "Spil skrifttyper"
4. Markér alle skrifttyper (.tff)
1. Højreklik på de markerede skrifttyper
2. Vælg "Kopier"
3. Højreklik på genvejen "Fonts"
4. Vælg "Sæt ind"


Noget af teksten står mærkeligt, hvad gør jeg?
Spillet mangler en bestemt skrifttype.
Se emnet oven over


Tilbage til spillene
Valid XHTML 1.0 Transitional